SEAT lancerer specialudgaven Mii Cosmopolitan udviklet af kvinder til kvinder

De hurtige kan nu få muligheden for at få en specialdesignet kvindeudgave af SEAT Mii, da SEAT nu lancerer modellen Cosmopolitan, der er udviklet i samarbejde med magasinet af samme navn og nu fås i Danmark i et stærkt begrænset antal.

Der er dømt ren kvindebil i den specielle udgave af SEAT Mii med navnet Cosmopolitan, som netop er blevet lanceret hos SEAT. For hvor biler i dag ofte designes af mænd, sender SEAT deres lille Mii på gaden i en fuldt ud feminin version. Modellen Cosmopolitian er nemlig designet af kvinder til kvinder. Det gør, at bilen både kombinerer designmæssig kant med egenskaber, der passer til nutidens livsstil.

Bilen, der fås i den unikke Dark Violetto-metalfarve, er designet af læserne af det internationale, kvindelige modemagasin, Cosmopolitan. Det er derfor de mest modebevidste kvinder, der har været med til at tilpasse bilen, og det passer godt ind i filosofien hos SEAT, forklarer Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør i SEAT Danmark..

- SEAT Mii er en biltype, der passer godt til danskerne, der både efterspørger en lille bybil eller en ekstra familiebil. Vi oplever ofte, at det er kvinderne, der får denne biltype som deres primære, og derfor synes vi, at det giver god mening med en specialdesignet Mii, der er designet af kvinder til kvinder, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen fra SEAT.


Design en del af SEAT’s DNA

Ud over den iøjefaldende farve er SEAT Mii Cosmopolitan spækket med tilpasninger, som egner sig specielt godt til den kræsne, kvindelige bilkøber. Således er den violette farve ført inden for på Alcantara-indtrækket, taghimlen er farvet sort, og der er monteret taskekrog samt mange andre features.

- Vores Mii Cosmopolitan viser, at vi hos SEAT gerne vil rykke tættere på vores kunders livsstil. Bilen er for mange danskere et sted, hvor der bliver tilbragt mange timer, og den er et vigtigt bindeled i hverdagen. Derfor vil vi hos SEAT også gerne være med til at skabe en bil, der passer til vores kunder, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen fra SEAT og fortsætter.

- SEAT er kendt for at flytte grænserne for bildesign, vi tror også, at de danske kvinder hurtigt vil falde for vores SEAT Mii Cosmopolitan.

Specialudgaven af SEAT Mii med navnet Cosmopolitan er kommet til Danmark i en stærkt begrænset mængde. Således er der kun 100 styk til salg hos de danske SEAT-forhandlere. Pris på den 5-dørs SEAT Mii Cosmopolitan starter fra 104.900 kr.


Om SEAT Mii Cosmopolitan:

  • Bygget på en SEAT Mii 5-dørs model
  • Designet af kvindemagasinet Cosmopolitans læsere, og der er kun 100 styk til salg i Danmark
  • Malet i den unikke Dark Violetto-farve, hvor også sidespejlene i farven Bismuth og Violetta Alcantara-indtrækket skiller sig ud.
  • Kommer herudover med 15” letmetalfælge, LED-kørelys, Smartphone-integration, sort taghimmel, taskekrog samt 4 år/80.000 km garanti


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk